Brandstrategi handler om at afdække, hvad man vil være for hvem – og hvordan man kan skabe en stærk, langtidsholdbar og unik position på markedet. En succesfuld brandstrategi involverer alle dele af virksomheden og er direkte forbundet med markedets dynamikker og målgruppernes behov – ikke mindst de fremtidige.
Mange analyser viser, at kunderne er ligeglade med, om de fleste brands forsvinder. Men samtidig står det klart, at der er mange penge at tjene på brands, der formår at ramme kunderne med en tydelig og relevant position. Så business casen er klar. Det betaler sig at bygge stærke brands.
Brandstrategien afspejler forretningsstrategien og bygger på 5 kerneelementer:
1. Vision, Purpose, Værdier: Hvad vil du stå for, hvilket løfte giver du markedet og hvad er det for en personlighed, der skal folde det ud? Din Brand identitet skal gennemsyre alt hvad brandet siger og gør både internt og eksternt, og på tværs af kanaler, platforme, produkter osv.
Og hvordan udtrykker du brandet visuelt og verbalt, så det bliver synligt og kan engagere dine kunder og interessenter?
3. Brand positionering: Hvad er min fremtidige position på markedet?
4. Brand arkitektur: Hvordan optimerer jeg antallet af brands i porteføljen, så jeg får mest muligt ud af mine budgetter. Du skal have så mange som nødvendigt, men så få som muligt.
5. Brand aktivering
Dit brand skal leve både eksternt og internt. I marketingstrategien lægges planen for, hvordan du kommunikerer dit brand, i hvilke touchpoints, og hvornår. Du skal sikre intern forankring i employer branding, og måske skal du udvikle nye produkter eller services for at komme helt i mål med dit brand.